PVC (Polyvinyl Chloride): Traditionelle PVC-belægninger kan indeholde phthalater, som er blødgørere, der bruges til at gøre PVC mere fleksibel. Phthalater har givet anledning til bekymring på grund af deres potentielle sundhedsrisici. Men mange producenter har skiftet til at producere phthalat-fri PVC-belægninger for at imødekomme disse bekymringer. Når du vælger PVC-belagte stoffer, skal du kigge efter dem, der er mærket som "phthalat-fri" eller "lav-VOC" (flygtige organiske forbindelser) for at minimere eksponeringen for skadelige kemikalier.
PU (Polyurethan) og TPU (Thermoplastic Polyurethane): Disse belægninger betragtes generelt som sikrere alternativer til PVC, da de typisk ikke indeholder phthalater. Det er dog vigtigt at tjekke med producenten eller leverandøren for at sikre, at den anvendte specifikke PU- eller TPU-belægning er fri for skadelige kemikalier.
Tungmetaller: Nogle belægninger og pigmenter, der bruges i stofproduktion, kan indeholde tungmetaller som bly eller cadmium, som er giftige og udgør en sundhedsrisiko. Regulative standarder, såsom dem i Den Europæiske Union (EU) og USA, begrænser brugen af tungmetaller i tekstiler. Velrenommerede producenter overholder disse standarder for at sikre produktsikkerhed.
Er der potentielle problemer med vedhæftning eller delaminering ved brug af tekstiler belagt med pu-strikket og PVC-tpu?
Adhæsionsproblemer:
Overfladeforbehandling: Korrekt overfladeforbehandling er afgørende for at sikre god vedhæftning mellem belægningen og stofunderlaget. Eventuelle forurenende stoffer eller rester på stoffets overflade kan hindre vedhæftning. Producenter rengør og behandler typisk stofoverfladen før påføring af belægningen.
Kompatibilitet: Belægningsmaterialets kompatibilitet med stofunderlaget er afgørende. Inkompatibilitet kan føre til dårlig vedhæftning. Producenter vælger belægningsmaterialer og -processer, der er velegnede til den specifikke type stof, de arbejder med.
Kvalitetskontrol: Vedhæftningsproblemer kan opstå, hvis der er uoverensstemmelser eller defekter i belægningsprocessen. Kvalitetskontrolforanstaltninger, såsom overvågning af belægningstykkelse og hærdningsforhold, er afgørende for at sikre ensartet og pålidelig vedhæftning.
Delamineringsproblemer:
Miljøfaktorer: Ekstreme miljøforhold, såsom eksponering for høje temperaturer, fugt eller UV-stråling, kan bidrage til delaminering over tid. Valget af belægningsmateriale og dets modstandsdygtighed over for miljøfaktorer kan påvirke bindingens holdbarhed.
Mekanisk belastning: Delaminering kan forekomme, når stoffet udsættes for gentagen mekanisk belastning, såsom bøjning, bøjning eller strækning. Dette er især relevant for stoffer, der bruges i applikationer som udendørsudstyr og sportsudstyr.
Kvalitet af binding: Kvaliteten af den indledende binding mellem belægningen og stoffet er afgørende for at forhindre delaminering. Korrekte bindingsmetoder og kvalitetskontrol under fremstilling er med til at sikre en stærk og holdbar binding.
Alder og brug: Over tid, især ved hyppig brug og udsættelse for barske forhold, kan delaminering forekomme som følge af slitage. Valg af stoffer og belægninger designet til holdbarhed kan afhjælpe dette problem.
En
-1.jpg?imageView2/2/format/jp2 "200D polyester jacquard stof")
